Rejsevaccinationer:
Vi tilbyder vejledning og vaccination i forbindelse med udlandsrejser. Vi er leveringsdygtige i alle godkendte vacciner. Efter aftale med klinikken sendes recept som hentes på apoteket.
Ved ønske om rejsevaccination skal du først have tid ved en sygeplejerske til rådgivning og vejledning samt udstedelse af recept på vaccine og tid til indgivelse. Det anbefales, at første konsultation foretages senest 2 måneder før afrejse. Der er behov for at vide følgende:
Hvor går rejsen hen?:
Hvor mange Rejser i?:(børns alder)
Hvornår skal du rejse?:
Hvor længe varer rejsen?:
Hvilket formål har rejsen?:
Hvordan rejser du?:(boligforhold – backpacker?)
Rejsevaccination/malariaprofylakse og vejledning i forbindelse med udlandsrejse, er ikke dækket af sygesikringen og er derfor et privat tilbud i lægeklinikken med egen betaling. Hvis du er medlem af Sygesikring Danmark, opnår du 50% i tilskud på rejsevacciner, er du under 26 år er tilskuddet 75 %.
Prisen for rejsevaccination afhænger af hvor længe konsultationen varer, og hvor mange vacciner der skal gives. Prisen for selve konsultationen er 250 kr. pr påbegyndt kvarter (dette uafhængigt af om I er én eller flere med i konsultationen). Det er derfor umiddelbart billigst, at rejsende i forbindelse med samme rejse vaccineres samtidig.
Orientering kan også søges på Seruminstituttet vedr. udlandsrejser ved at Klikke her
Hvis du har fået rejsevaccination ved privat udbyder som f.eks. Danske Lægers Vaccinationsservice, anbefales det, at du kontakter samme udbyder vedrørende spørgsmål og medicin, der relaterer sig til rejsen.